Manchester United spillede sig i går videre i Capital One-cuppen med en sejr over Newcastle, godt hjulpet på vej af Tom Cleverley, der scorede sit første mål for klubben.
Og det glæder den 23-årige midtbanespiller, der efter 19 førsteholdsoptrædener endelig fik hul på målbylden.
– Jeg har tænkt på det i et stykke tid. Jeg har altid scoret mål, når jeg var udlejet, så det har irriteret mig, at jeg hverken har gjort det for min klub eller land, siger Cleverley til MUTV.
– Vi øver tit den slags scenarier til træning, så jeg vidste præcis, hvad jeg skulle gøre, da jeg fik bolden. Nu har jeg endelig fået mit første (mål, red.). Nu kommer de alle forhåbentlig på en gang, fortsætter Cleverley.
United skal i næste runde af Liga Cuppen møde Chelsea på Stamford Bridge.