Det har ikke været godt i denne sæson for Tom Cleverley, som da heller ikke selv er bleg for at indrømme, at formen på midtbanen burde have været langt bedre.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
– Lige i øjeblikket føler jeg, at jeg har mere at give. Jeg har haft nogle mindre gode kampe, nogle stykker mere end jeg ville foretrække, siger Cleverley i følge Metro.
Men den unge midtbanespiller er optimistisk, og tror han vil ramme formen efterhånden som kampprogrammet vil stramme til her i juleperioden. Det er i følge Cleverley selv der hvor han er bedst.
– Jeg føler at jeg sidste sæson ramte formen, da vi spillede kampe næsten hele tiden. Jeg er den type spiller der foretrækker det, og kan jeg finde rytmen kan jeg forhåbentlig levere andet end bare at være på banen, så kan jeg levere nogle super kampe.
– Jeg udvikler den defensive del af mit spil, og på det taktiske plan lærer jeg meget af manageren. Måske kan den kreative del af spillet forbedres lidt, men jeg ved godt at det ikke altid er min rolle på holdet, og så må jeg ofre lidt på den konto, siger Cleverley.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her