Ten Hag: Cristiano Ronaldo er ikke til salg

Erik ten Hag fastslår, at Ronaldo indgår i hans planer næste sæson og at han ikke ønsker at sælge Ronaldo.

Cristiano Ronaldo har endnu ikke tilsluttet sig Uniteds trup til den såkaldte ‘Manchester United Tour’ grundet peronlige årsager. I mellemtiden har Ronaldo fortalt, at han ønsker at forlade klubben, hvis det rigtige tilbud kommer.

United manageren fortæller, at han ikke har snakket med Ronaldo siden nyheden kom ud, men at den portugisiske stjernespiller ikke er til salg.

– Vi har planer med Cristiano Ronaldo denne sæson. Jeg ser frem til at arbejde sammen med ham, fortæller Ten Hag.

– Han har ikke fortalt mig, at han vil væk. Jeg har læst det, men som jeg siger, Cristiano er ikke til salg. Han er i vores planer, og vi ønsker at have succes sammen, uddyber den nye cheftræner.

Til dette tilføjer Erik ten Hag,

– Jeg talte med ham før nyheden kom op. Vi havde en rigtig god samtale, fortæller Ten Hag afslutningsvist.

 

Forrige artikel

Officielt: Pogba skifter til Juventus

Næste artikel
Maguire i duel mod West Ham

Ten Hag: Maguire er kaptajn

ANNONCE