(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
Et prisskilt på 62.5 millioner pund hængende over hovedet. Nr. 10 på ryggen. Presset er stort på en af Uniteds nye tilføjelser, Mattheus Cunha.
Flere af sine nye holdkammerater har brasilianeren bidraget mere med end blot højt niveau indenfor kridtstregerne .
Manuel Ugarte
– Vi har et godt forhold. Han er meget udadvendt, han er meget sjov. Og det er vigtigt for at bringe energi til gruppen. Vi er alle virkelig glade for ham. Altid med et smil, altid spøgende, og i gruppen er det vigtigt at have god energi for at få succes, fortæller uruguayaneren.
Tom Heaton
– Jeg syntes, han var en topspiller, men han har overgået mine forventninger, og det er altid rart, når man henter en ny spiller. Den anden del af det handler om personligheden og det, han har bidraget med i klubben. En fantastisk fyr, med masser af energi og personlighed i omklædningsrummet
Diogo Dalot
– Han er meget sjov, og det afspejler hans personlighed. Han kan være meget sjov på det ene tidspunkt, men når han går på banen, kan man se, at han har den indre ild. Han er meget moden som fodboldspiller. Nogle gange kan folk misforstå, hvem han er udenfor og indenfor banen, men jeg vil sige, at det gør ham endnu mere komplet som person og spiller.
Patrick Dorgu
– Matheus er en rigtig god fyr. Han er faldet hurtigt ind på holdet. På banen ser vi allerede glimt af hans kvaliteter, så forhåbentlig vil vi se mere i løbet af sæsonen. Han smiler meget, er meget sjov og fuld af liv. Han er brasilianer, og de har masser af energi. Han kommer godt ud af det med alle.
Matthijs de Ligt
– Jeg synes, han har gjort et godt indtryk. Han er faldet rigtig godt ind i gruppen, han er rar at tale med, og han er meget åben, så uden for banen er han en rigtig god fyr. Meget energisk og sjov, og det er det vigtigste, synes jeg. På banen klarer han sig også rigtig godt. Han forstår, hvordan manageren gerne vil spille.
Den 26-årige brasilianer får mulighed for at vise sine talenter søndag, når Manchester United gæster Fulham på Crawen Cottage. Kampstart er kl 17.30.