Dårlig optakt for Bayern

Bayern München løb ind i sæsonens første nederlag, og fik dermed en skidt optakt til onsdagens returkamp mod United.

Pepe Guardiola og Bayern München har nærmest kunne gå på vandet i denne sæson, hvor den ene sejr efter den anden er hentet, mens der er scoret massevis af mål. Indtil i dag havde tyskerne ikke tabt, men det blev der ændret på efter dagens runde i Bundesligaen.

Ganske vist havde Bayern valgt at spare en række profiler forud for kampen mod United på onsdag på Allianz Arena. Men alligevel var stjerner som Kroos, Neuer, Schweinsteiger og Mandzukic med fra start. Guardiola havde valgt at give debut til et par unge forsvarsspillere, ligesom danske Pierre-Emile Højbjerg var med fra start.

Bayern gæstede lille upåagtede Augsburg, der kæmper i midten af tabellen. Men det blev ikke så let som gæsterne havde regnet med. 1-0 endte det med, og dermed fik Bayern det første nederlag i denne sæson. Og for første gang gik mestrene også fra banen uden at have scoret.

Guardiola forsøgte undervejs at sende profiler som Alaba, Müller og Götze på banen, uden det dog hjalp. Bayern fik altså ikke den optimale optakt til onsdagens brag i Champions League, og der lurer derfor en mulighed for David Moyes og co for at skabe en overraskelse og sende de forsvarende CL-mestre ud af turneringen.

Forrige artikel

Mata flyvende i sejr mod Newcastle

Næste artikel

Moyes og Jones hylder Mata

ANNONCE