Dagens Glazer-historier

Malcolm Glazer bliver nødt til at byde i den kommende uge eller eventuelt næste mandag, hvis han vil nå at prøve på et opkøb før takeover-panelets…

Malcolm Glazer bliver nødt til at byde i den kommende uge eller eventuelt næste mandag, hvis han vil nå at prøve på et opkøb før takeover-panelets deadline d. 17. maj.

Ifølge The Independent, så bliver det kommende bud Glazers sidste. Buddet, der skal være på 3,00 pund pr. aktie, kommer sidst i denne uge, og accepteres det ikke, så vurderer avisen at det er højest usandsynligt at Glazer gider lege med mere. Han vil således tage sit gode tøj og gå fra Manchester United, hvis Joghn Magnier og JP McManus siger nej igen, og det er der stor sandsynlighed for de gør, skal man tro The Indepedent.

Deres kollegaer på Sunday Telegraph er enige om størrelsen på buddet med The Independent, men de kan fortælle at Glazers finansielle støtte NM Rothschild som dagene går bliver mere og mere selvsikre på, at Malcolm Glazer bliver ny ejer af Manchester United, idet det ifølge bankens mening er højest sandsynligt at de kan få lokket aktieposten fra Coolmore-mafiaen. Ifølge avisen skal tidligere bestyrelsemedlem og topadvokat Maurice Watkins i øvrigt være klar til at smide sine 1,7 procent af aktierne i United over i Sahreholders Uniteds bøsse, så Glazer kan stoppes.

Endeligt melder The Observer sig også med en historie om Malcolm Glazer. De skriver, at Glazer sender sin søn Joel til forhandlinger med Coolmore samt Uniteds tredjestørste aktionær Harry Dobson. Joel Glazer vil under sit besøg i det engelske også søge at få fansene modstand lidt ned på jorden ved at forsikre om, at United vil have mange millioner at spendere på spillerindkøb hvert år.

Forrige artikel

Roy Keane får testimonial kamp den 3. august

Næste artikel

Glazers købsmodel er ikke bæredygtig

ANNONCE