Dagens rygter

Der bliver meldt et par store navne til United, men der er også to profiler, der kan være på vej ud af døren.

Hvad der for en uges tid siden virkede så godt som sikkert, at franske Antoine Griezmann skulle blive ny United-spiller lader nu til at være gået i vasken. Derfor skal der kigges andre steder efter offensive profiler, og de engelske medier har et par bud.

Real Madrid og Gareth Bale har i aften muligheden for at vinde Champions League for andet år i træk. Men både Daily Express og The Telegraph skriver, at waliseren kan være på vej retur til engelsk fodbold og Manchester United. Ifølge de to medier skulle Real Madrid være åbne for tilbud.

En anden Real Madrid-spiller er franske Raphael Varane. José Mourinho bragte i sin tid selv forsvarsspilleren til Madrid, og nu skulle portugiseren være meget interesseret i at hente ham til Old Trafford. Det skriver SkySports.

Der har længe været stor tvivl om Zlatan Ibrahimovic’ fremtid. Tidligere på ugen udtalte svenskerens agent, at Zlatan var klar til at tage et år mere i England og United. Men nu skriver flere engelske medier, heriblandt The Telegraph, at United skulle have besluttet ikke at forlænge kontrakten med svenskeren, der udløber 1. juli.

David de Gea har de seneste somre været et varmt navn i Real Madrid – og denne sommer er ingen undtagelse. Sidst på ugen forlød det, at United skulle have afvist et tilbud fra den spanske klub, men det bliver senere dementeret. I dag skriver Daily Mail, at målmanden selv ønsker et skifte til den spanske hovedstad.

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

FC United of Manchester sæsonopdatering

Næste artikel

BBC: United forsøger at hente Perišić

ANNONCE