Daley Blind er IKKE ude i et halvt år

Louis van Gaal afviste på dagens pressemøde spekulationer om at Daley Blind er ude for resten af sæsonen.

Hvis der er noget der er blevet snakket om på Manchester Uniteds pressemøder i denne sæson og som vel nok har været det mest kendetegnende ved Louis van Gaals tid som manager, så har det været skader.

Torsdag var det blevet tid til et nyt og igen, så var det skadesituationen som journalisterne var mest interesseret i.

– Det er svært for mig at sidde at sige at nogen er tilbage, da vi må vente og se til fredagens træningssession. Men det er ikke ensbetydende med at de er tilbage på holdet, lød det kryptisk fra Louis van Gaal.

– Min filosofi er at man bliver nødt til at træne i mindst en uges tid med holdet. Helst gerne to uger. Men hvis man ser på vores omstændigheder, så bliver vi nødt til at hive spillerne tilbage på holdet tidligere.

Trods en række skader i landskampspausen, så kunne han dog berolige med at flere spillere allerede er tilbage i træning.

– Di Maria trænede med i dag normalt, så jeg tror ikke han er tvivlsom. Men Shaw er tvivlsom. David de Gea er også klar. Jeg tror vi bliver nødt til at vente at se med Michael Carrick med i morgen, men jeg forventer at han også bliver klar til at spille. 

Efter at David de Gea blev meldt klar igen efter sin skade, så var det helt store spørgsmål omkring Daley Blind, der i pressen blev meldt ude for resten af sæsonen.

– Blind bliver ikke klar til at spille. Han har fået et par skinner på sit knæ og skal have 10 dages hvile før vi sender ham til en ny scanning. Først der kan vi sige mere om hans knæ. Men det er ikke så slemt som lægerne troede efter kampen. Men det kommer til at tage tid, men ikke et halvt år eller lignende, lød det beroligende fra hollænderen om sin landsmand.

Forrige artikel

Radamel Falcao melder sig snart tilbage

Næste artikel

Phelan vender hjem til Norwich

ANNONCE