Darren Ferguson fyret

Den tidligere Manchester United-midtbanespiller Darren Ferguson mistede tirsdag sit job i Championship-klubben Peterborough United, hvor han i tre sæsoner…

Den tidligere Manchester United-midtbanespiller Darren Ferguson mistede tirsdag sit job i Championship-klubben Peterborough United, hvor han i tre sæsoner har været manager og sikret klubben to oprykninger.

Men i Championship har holdet haft det svært, hvilket tirsdag kostede Sir Alex Fergusons søn jobbet.

Fyringen vil uden tvivl få konsekvenser for samarbejdet mellem de to klubber, hvor managerens familiære bånd har medført flere udlån af spillere fra Manchester United.

Lige nu er målmand Ben Amos dog den eneste, som er på udlån i klubben.

Blandt favoritterne til at afløse Darren Ferguson er den tidligere Manchester United-spiller Steve Coppell.

Forrige artikel

Schmeichel optaget i dansk fodbolds hall of fame

Næste artikel

Crerand & Charlton hylder Fletcher

ANNONCE