De Gea afslører keeper-idoler

David de Gea fortæller i et interview med MUTV, hvilke fem målmænd han ser mest op til.

Efter en svær start i Manchester United betragtes David de Gea i dag som en af Premier Leagues bedste målmænd. 

MUTV har i den forbindelse bedt spanieren om at fortælle om sine fem yndlingsmålmænd gennem tiderne. 

Peter Schmeichel:

– Han var en af verdens bedste og en utrolig målmand. Han var beundret af alle, der så ham. Jeg så ham meget, da jeg voksede op og nu på MUTV! Jeg nød alle hans redninger. Det er svært at pege på en enkelt som den bedste. 

Gianluigi Buffon:

– Han spillede altid på højeste niveau. Når man er fodboldspiller, er man nogle gange god, mens man andre gange er dårlig. Men han spillede altid godt i alle kampe. 

Iker Casillas:

– Han er en af de bedste målmænd, jeg nogensinde har set i mit liv. Han har hjulpet mig meget. Hver gang jeg er med landsholdet, taler han med mig og hjælper mig. 

Victor Valdes:

– Jeg elsker ham. Han er en fantastisk målmand og et godt menneske. Jeg har arbejdet meget med ham på landsholdet, og han er en målmand, som er virkelig god med fødderne. 

Edwin van der Sar:

– Edwin var en af de bedste. Han var rolig, god med fødderne og spillede nogle fantastiske kampe for Manchester United. 

 

24-årige de Gea har kontrakt med United frem til 2016. 

 

 

Forrige artikel

Canadier påstår United-skifte

Næste artikel

Pekerman: Falcao vil komme stærkt igen

ANNONCE