De Gea: Fabregas er velkommen

David de Gea vil elske at se Cesc Fabregas skifte til Manchester United.

Cesc Fabregas er mere end velkommen på Old Trafford.

Sådan lyder det fra David de Gea, der hellere end gerne ser sin holdkammerat på det spanske landshold skifte til de engelske mestre. 

– Det vil være fantastisk, hvis Cesc kommer hertil. Det vil være stort at få flere spanske spillere til Manchester United. Han er en fantastisk spiller, meget talentfuld, der ved, hvordan man vinder ting. Man ønsker sig altid den type spillere på holdet, siger de Gea til The Guardian. 

Fabregas kom til Barcelona fra Arsenal i 2011, men den 26-årige offensivspiller har haft svært ved at tilspille sig en fast plads hos de spanske mestre. 

Barcelona-manager Tito Vilanova afviste i går, at Fabregas er på vej væk, men ifølge The Guardian mangler klubben penge efter Neymar-handlen. 

Dertil kommer, at Sky Sports tirsdag skrev, at Fabregas er mere end villig til at skifte til Manchester United, hvis Barcelona giver ham tilladelse til at forhandle med englænderne. 

Forrige artikel

United vil forgylde Garay

Næste artikel

United afviser Chelsea-bud

ANNONCE