De Gea månedens spiller igen

Manchester United annoncerede fredag aften, at David de Gea blev månedens spiller i februar. Det er læserne på klubbens website, der har stemt på den…

Manchester United annoncerede fredag aften, at David de Gea blev månedens spiller i februar.

Det er læserne på klubbens website, der har stemt på den spanske målmand, som fik hele 45 procent af stemmerne, hvilket betød, at Javier Hernandez og Paul Scholes blev henvist til anden- og tredjepladsen i afstemningen.

“Det er storslåede nyheder, og det gør det ekstra specielt, at jeg ved, at det er vores egne fans, som har stemt. Det viser at jeg har gjort noget rigtigt og det er fantastisk fansene anerkender dette,” siger David de Gea til klubbens hjemmeside.

Det er første gang i denne sæson, at en spiller bliver kåret for anden gang. David de Gea var også modtager af prisen i november.

Udover de Gea har Wayne Rooney, Nani, Javier Hernandez, Dimitar Berbatov og Antonio Valencia fået tildelt prisen i denne sæson.

Forrige artikel

Scholes kan sagtens tage et ekstra år

Næste artikel

Støt United sammen på pub

ANNONCE