De Gea stolt af landsholdsplads

David de Gea betegner det som et stort skridt i sin karriere, at han er blevet udtaget til det spanske A-landshold.

Selvom det ikke skulle blive til spilletid for David de Gea i Spaniens kommende kvalifikationskampe, er den 22-årige keeper beæret over at være med i truppen. 

For til trods for at den talentfulde målmand har imponeret for Manchester United på det sidste, har det alligevel skortet på udtagelser til landsholdet. 

Det har nu ændret sig, eftersom Iker Casillas i øjeblikket døjer med en brækket finger. 

– Jeg er meget glad og tilfreds. Dette er et specielt øjeblik og et stort skridt i min karriere. Jeg vil forsøge at gøre mit bedste for at imponere bossen. Jeg vil nyde dette og lære fra mine holdkammerater, som er mine og mange andres idoler, siger de Gea til AS. 

– Det er en skam, at Casillas er ude. Vi ved alle, at han er vores anfører og en legende, men jeg er glad for at være her, også selvom det er på grund af hans skade, fortsætter de Gea, der skiftede til United fra Atlético Madrid forrige sommer. 

Victor Valdes eller Pepe Reina forventes at vogte Spaniens mål i Casillas’ fravær. 

Forrige artikel

Zaha til høring hos FA

Næste artikel

Blev Zaha udsat for racisme?

ANNONCE