De tre første kampe i april er fastlagte

Manchester Uniteds kampe i april mod Chelsea, Liverpool og Bournemouth er blevet programsat af Premier League.

Manchester Uniteds tre første opgør i april er blevet programsat og har fået nye datoer og tidspunkter. Det fremgår af Premier Leagues kampprogram.

United-truppens første opgave i april bliver en udekamp mod Chelsea på Stamford Bridge. Den kamp er nu blevet rykket til torsdag d. 4. april med starttidspunkt kl. 21:15.

Tre dage senere venter der så endnu en hård dyst, når Liverpool kommer på besøg på Old Trafford. Den kamp er fastlagt til søndag d. 7. april kl. 16:30.

En uge senere, søndag d. 14. april kl. 17:30, skal Erik ten Hags tropper til Bournemouth. Den kamp kan dog blive flyttet igen. Det sker, hvis Aston Villa avancerer fra Conference League mod Ajax, da deres kamp mod Arsenal i samme runde dermed vil blive placeret søndag. I det tilfælde rykkes Manchester Uniteds kamp mod Bournemouth til lørdag d. 13. april.

Manchester Uniteds resterende to kampe i april mod Newcastle og Burnley er ikke blevet programsat endnu.

Forrige artikel

United.no: Sejren viste at holdet savner en angriber

Næste artikel

Ugens citat: »They are a small club, with a small mentality«

ANNONCE