Debutmål til Diouf i 3-0-sejr

Burnley slog Manchester United i det omvendte opgør, hvorfor de forsvarende mestre var ivrige efter at vise, at det var en engangsforestilling. Værterne…

Burnley slog Manchester United i det omvendte opgør, hvorfor de forsvarende mestre var ivrige efter at vise, at det var en engangsforestilling. Værterne startede bedst, og virkede sultne efter et tidligt mål. Det var dog Burnley der var tættest på at komme foran efter bare ti minutters spil, da Dave Nugent brød igennem og sendte den fladt indover. United slap dog med skrækken, og fortsatte jagten efter føringen.

Chancer var der nok af, men afslutningerne var af ringe kvalitet i første halvleg. Nani og Berbatov var begge overraskende navne i startopstillingen, da de var meldt tvivlsomme i optakten. Begge brændte åbne chancer, og det blev mere og mere klart, at United måtte slide mere for det, end man havde regnet med. Brian Jensen blev for alvor testet, da Nani på akrobatisk vis saksesparkede mod målet, men til stor ærgrelse for ham, kom ”The Beast” i vejen for en smuk scoring.

Derfor måtte mandskaberne gå til halvleg ved 0-0, men det var kun et spørgsmål om tid, før United knækkede koden til Burnleys forsvar.

Anden halvleg startede som første halvleg sluttede. Manchester United pressede på for scoringen, men Burnley lod ikke de store chancer slippe igennem. Scholes forsøgte sig med hovedet, mens Nani prøvede langt udefra, men uden held. Rooney havde også chancen et oplæg fra Evra, men skarpheden manglede foran æsken.

Minutterne efter brændte Berbatov en kæmpe chance, efter flot opspil mellem ham og Valencia. Han fik taget den med, og afsluttede fra få meters afstand, men opstanderen reddede for gæsterne i denne omgang. Som respons startede Burnley et af de sjældnere angreb. Den tidligere United-spiller, Chris Eagles, fandt Dave Nugent, der løb fra Jonny Evans og kom alene med Edwin van der Sar. Heldigvis for hjemmeholdet udeblev forskrækkelsen, da Nugent sendte den langt forbi.

Manchester United kom endelig foran efter 64 minutters spil. Wayne Rooney fandt Dimitar Berbatov, der drejede af på sin markering, og sendte den forbi Brian Jensen til 1-0. Lettelsen hos værterne var tydelig, og herefter spillede de mere frit, hvilket skabte flere chancer. Kort efter forsøgte Berbatov sig igen, og her kunne Rooney let øge til 2-0 på riposten.

Michael Owen og Mame Biram Diouf erstattede de to målscorere, og det valgte sidstnævnte at takke for ved at score til 3-0 i overtiden. Valencia fandt Diouf med en lang pasning, der tvang Brian Jensen ud af målet. Diouf kom først til bolden, og headede den let og elegant bolden over den fremstormende dansker. Debutmålet lukkede kampen, og det skulle fejres med maner fra afrikaneren. I bedste Nani-stil fløj Diouf rundt i en vejrmølle efterfulgt af en baglæns saltomortale.

Forrige artikel

Dagens opstilling

Næste artikel

Vellykket protest mod Glazer på Old Trafford

ANNONCE