Premier League-konsortiet og Nike vil forsøge at forbedre forholdene for tilskuerne ved, at introducere en ny bold i turneringen.
Den nye bold vil få sin jomfrukamp lørdag formiddag, når Aston Villa møder Portsmouth, og vil derefter blive brugt i alle Premier League-kampe indtil den 28. februar.
Den nye bold er lidt speciel, da den er skrigende gul. Dermed håber Nike og Premier League at gøre op med dårlig stadion-belysning og dermed give tilskuerne og tv-seerne det bedst mulige billede for at følge sportens vigtigste ingrediens.
Det er Nikes eksperter, som har fundet ud af at den skrigende gule farve er den mest synlige farve i tilfælde af dårlig belysning. Bolden er desuden dekoreret med en blå kontrast-farve.
Den nye vinterbold vil blive brugt hvert år i perioden 6. november – 28. februar.
For Manchester United vil den få sin debut i kampen mod City på søndag.
Copyright: Premier League