“Di Maria er som Robben”

Louis van Gaal sammenligner nyindkøbet Angel di Maria med Arjen Robben, som han købte til Bayern München i 2009.

Angel di Maria kan spille centralt og på kanten, og han har en enestående evne til af afdrible modstanderen. Netop de egenskaber er kendetegnende ved Arjen Robben, som Louis van Gaal har et indgående kendskab til.  

Den hollandske manager hentede den hollandske stjerne i 2009, da han var manager i Bayern München, og det drager han paraleller til efter købet af Angel di Maria. 

– Jeg købte også Arjen Robben sidst i august måned. Han kunne også både spille på kanten og centralt, så jeg havde altid mulighed for at skifte taktik, udtaler van Gaal til manutd.com. 

Tilpasser måske formationen 

Van Gaal har fået en elendig start med sin 3-5-2-system, og der spekuleres i, om han vil ændre formationen for at få plads til sit argentinske rekordindkøb. 

– Det er en process. Jeg kan ikke sige mere. Vi må se, hvad der sker. Man er bare nødt til at have forståelse for, at man ikke kan knipse med fingrene og skifte til et nyt system, udtaler hollænderen. 

 

Forrige artikel

Ajax åbner op for Blind-salg

Næste artikel

Avis: Carvalho ind, trio ud af United

ANNONCE