Di Marías far langer hårdt ud efter Real Madrid

– Ángel blev aldrig værdsat. Det var som om, at de ikke ønskede ham i klubben og ingen anerkendelse gav ham, siger faderen blandt andet om sønnens tid i kongeklubben.

Ángel Di María blev vist den kolde skulder af Real Madrid, som aldrig påskønnede hans hårde arbejde og indsats. Så kontant er umeldingen fra argentinerens far, efter at sønnen er skiftet til Manchester United.

Forud for, at Di Marías rekordskifte for 59.7 mio. pund gik igennem, kæmpede han således en hård kamp for at blive værdsat af “Los Blancos”. Derfor langer faderen nu ud hårdt ud efter Madrid-klubben.

– Ángel vandt fem eller seks trofæer med Real Madrid, og på trods af to forberede kontrakter, fik han aldrig de penge, som oprindeligt var aftalt, siger faderen ifølge Manchester Evening News.

– Ángel blev aldrig værdsat. Det var som om, at de ikke ønskede ham i klubben og ingen anerkendelse gav ham

Blev overset

Faderen slår fast, at hans søn er lykkelig for at have skiftet til Manchester United, som har vist ham den påskønnelse, han ikke fik i Real Madrid. Både på og uden for banen.

– Han var altid nødt til at vinde sin plads, for at komme foran andre spillere – såsom Gareth Bale. Min søn blev træt af altid at skulle kæmpe, gøre opmærksom på sig selv og vise alt han kan.

– De tilbød ham aldrig 6 mio. euro. Det sidste bud var på 5 mio., hvilket var en forhøjelse på 1,5 mio. De første problemer afstedkom af økonomiske årsager.

– Ángel er lykkelig i Man United. Han bliver også behandlet ordentligt økonomisk, i forhold til i Madrid. Real Madrid mister en dominerende nøglespiller, som til enhver tid kan skabe chancer og vinde kampen.

Ángel Di María kan få sin debut for “de røde djævle”, når de lørdag eftermiddag rejser til Burnley.

Forrige artikel

Zaha retur til Crystal Palace

Næste artikel

Blackett på U21-landsholdet

ANNONCE