Diogo Dalot har siden helt ung været en stor fan af den tidligere United-stjerne, Cristiano Ronaldo. Den portugisiske verdenstjerne kom ligesom Dalot til klubben som ung spiller fra den portugisiske liga. Heraf drev den tidligere Real Madrid-spiller gæk med forsvarene de følgende seks sæsoner. Ronaldo har senest med Nations League vundet 31 trofæer. Yderligere tæller hans trofæskab også utallige individuelle priser heriblandt fem Ballon d’Or.
Grunden til at Ronaldo er kommet til tops, skal ifølge Dalot, findes i hans mentalitet.
– Grundet sit store arbejde og mentalitet ser jeg ham på den absolutte top. Jeg synes, at det er noget, vi altid skal se som et eksempel, selv når han er stoppet med at spille fodbold – for han arbejder anderledes and andre. Af samme grund har han vundet alt, siger Dalot til ”Talent Ain’t Enough”.
Den nu 20-årige højreback er med i truppen til pre-season i Australien forud for hans anden sæson i England. Selv har han set sit skifte til United som en hård udfordring. En udfordring som han dog har været glad for.
Portugiseren har nemlig altid anset Premier League for at være den bedste liga og som en drømmedestination.
– Når du tænker topfodbold, tænker du på Premier League. Jeg har været glad for skiftet, for jeg har altid drømt om at spille i England og for denne klub. Det har været en stor rejse og jeg har brug for at være den bedste udgave af mig selv, slutter Dalot.
Diogo Dalot fik i sidste sæson 16 kampe i Premier League for den nordengelske klub
Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.
Bliv en del af OldTrafford.dk – Vi søger lige nu flere hænder på sitet
Klik her og læser om at blive en del af det frivillige crew bag hjemmesiden.