Disse spillere rejser til USA

United har netop offentliggjort den trup, der drager til USA for at gøre klar til den kommende sæson.

Der er travlt i Manchester United i disse timer. Schweinsteiger og Schneiderlin er blevet præsenteret som nye spillere i United, og hele truppen drager nu til USA på pre-season tour.

United har netop offentliggjort hvilke spillere som Louis van Gaal og co har valgt at tage med, og der er ikke de store overraskelser i den trup. Alle sommerens nyindkøb er med, ligesom også David de Gea er med på trods af intense rygter om et skifte til Real Madrid gennem hele sommeren.

Eneste nye unge spillere der er med i truppen er midtbanespilleren Sean Goss, der fylder 20 i oktober. Han kom til United i 2012 fra Exeter og var forrige år stærkt spillende på u18-holdets centrale midtbane, hvor han styrede spillet med et godt venstreben og overblik. 

Han havde dog en række skader sidste sæson, og havde generelt et svært år på u21-niveau. Så det er måske lidt overraskende at han er med, fremfor spillere som Pearson, Rothwell og Harrop.

Værd at bemærke er det også, at Victor Valdes ikke er med i truppen. Hans agent afviste så sent som i dag rygter om et skifte til Antalyaspor, men den tidligere Barcelona-keeper er altså ikke en del af truppen i USA de kommende uger. Foruden Valdes er Rafael da Silva heller ikke en del af truppen, ligesom skadede Javier Hernandez også er blevet i Manchester.

Marcos Rojo og Angel Di Maria er fortsat på ferie, efter de har brugt en stor del af sommerpausen på Copa America. Hvorvidt de støder til truppen undervejs melder United indtil videre ikke noget om.

Truppen er:
David de Gea, Sam Johnstone, Anders Lindegaard, Tyler Blackett, Jonny Evans, Daley Blind, Matteo Darmian, Phil Jones, Chris Smalling, Luke Shaw, Michael Carrick, Ashley Young, Antonio Valencia, Juan Mata, Andreas Pereira, Sean Goss, Ander Herrera, Jesse Lingard, Adnan Januzaj, Wayne Rooney, James Wilson, Marouane Fellaini, Paddy McNair, Bastian Schweinsteiger, Morgan Schneiderlin og Memphis Depay.

United spiller første kamp på touren på lørdag mod Club America, en kamp der spilles kl. 05.00 dansk tid.

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Officielt: Morgan Schneiderlin skriver under på 4-årig kontrakt

Næste artikel

Arsene Wenger imponeret over Uniteds køb

Relaterede artikler
Total
0
Share