Eric Djemba-Djemba føler at han hele tiden udvikler sig i United og sætter en fredag en tyk streg under, at han ikke er på vej nogen steder hen, selvom både Benfica, Paris Saint-Germain og en række Premier League-klubber skal have udvist interesse.
Den afrikanske midtbanemand, som ikke mange regner som en succes i United-trøjen, satser på at nå de 30 kampe i denne sæson – et mål som han mangler 13 kampe for at opnå. Og den første, der kunne prale med at blive kaldt Roy Keanes afløser tror stadig, at succesen venter lige om hjørnet i United.
“Jeg har så langt spillet 17 kampe i denne sæson og kan jeg nå 30, har jeg grund til at være ganske tilfreds med sæsonen. Jeg ved, jeg kan være med på dette niveau, og jeg føler selv jeg har udviklet mig stort siden jeg kom hertil, selvom jeg dog stadig er ved at lære. Manchester United er en storklub med store spillere, så jeg må bare vente på min chance kommer,” siger Djemba-Djemba skal man tro Teamtalk.com.