Done deal: Young skifter til Inter

Ifølge Simon Stone fra BBC flytter Ashley Young til Inter, når kontrakten i United udløber til sommer.

Ashley Youngs kontrakt udløber med udgangen af denne sæson, og det har længe ligget i kortene, at den ikke vil blive forlænget. Ifølge Simon Stone fra BBC er de personlige detaljer på plads, så Young kan skifte til det italienske senest til sommer.

Der er stadigvæk en mulighed for, at Inter og Manchester United kan nå til enighed om en aftale, som vil effektuere aftalen allerede i januar, men det er altså endnu ikke sket.

I går kunne vi for første gang skrive om kontakten mellem Young og Inter, hvor vi også skrev, at United-kaptajnen ville bestemme sig inden for 24 timer, hvilket altså ikke umiddelbart er forkert.

Den 34-årige englænder skiftede til Manchester United i 2011, hvor han kom til som offensivspiller fra Aston Villa. I Inter vil han blive genforenet med Romelu Lukaku og Alexis Sanchez, hvis skiftet sker i dette vindue.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Blog: Hvem skal vi efterhånden fæstne vores lid til?

Næste artikel

Sky: United dropper at byde på Eriksen

ANNONCE