Patrick Dorgu har for første gang vundet prisen som månedens spiller i Manchester United.
Det sker efter at fansene har stemt mellem danskeren, Cunha og Bruno Fernandes. Et hårdt og skarpt felt af spillere, der har leveret varen for United i januar måned.
Prisen kommer på baggrund af en super januar måned for danskeren, hvor han har startet inde i samtlige kampe og leveret 2 mål og 1 assist fra sin nyere rolle som kantspiller.
Dorgus stime af gode præstationer startede faktisk allerede i slutningen af 2025, hvor han flugtede United til en sejr hjemme mod Newcastle på Boxing Day.
Præstationen på Boxing Day blev fulgt op af en super kamp på Turf Moor hvor han leverede et skarpt indlæg i foden på Sesko, der kunne sende United foran 1-2.
Dorgu har ikke kun skrabet flere assists til sit spil, men er også blevet mere målfarlig, hvor han i de sidste to kampe, har scoret back-to-back, imod Manchester City og Arsenal.
I september måned vandt Bruno Fernandes månedens spiller i klubben og her var Dorgu førsteudfordrer. Nu kan han endelig fejre, at han er løbet med titlen foran portugiseren.




