Patrick Dorgu ude i op til 10 uger med baglårsskade.
Manchester United har fået et markant tilbageslag i trupstyrken efter deres 3‑2‑sejr over Arsenal i Premier League. Den 21‑årige danske profil Patrick Dorgu måtte udgå med en baglårs‑skade, og de første vurderinger tyder på, at han kan være ude af spil i omkring 10 uger.
Dorgu var en af kampens store profiler på Emirates Stadium, hvor han scorede et fremragende mål, der bragte United foran midt i anden halvleg. Men med cirka ti minutter igen måtte han træde ud af kampen med smerter i baglåret.
Skadens omfang
De inledende medicinske vurderiner tyder på, at skaden er mere alvorlig end først antaget, og en fraværsperiode på op mod 10 uger er nu i spil. Det betyder, at Dorgu vil gå glip af en række vigtige kampe for Manchester United – herunder opgør mod klubber som Fulham, Tottenham, West Ham og Everton.
Michael Carrick håbede kort efter kampen, at det blot var krampe, men resultatet af scanningerne indikerer et mere alvorligt problem. Selvom klubben stadig vurderer skadens præcise omfang, er forventningen, at Dorgu sigter mod at være klar igen i begyndelsen af april, muligvis til derby-opgøret mod Leeds d. 11 april.
Stor personlig skuffelse
For Dorgu kommer skaden på et tidspunkt, hvor han var i stærk form og havde haft stor indflydelse på holdets præstationer. Hans præstation og scoring mod Arsenal blev et af kempens højdepunkter, og forventningerne til hans fortsatte udvikling var store inden skaden.
Manchester United og Dorgu vil naturligvis arbejde tæt sammen de kommende uger for at sikre den bedst mulige rehabilitering, så den formstærke dansker kan vende stærkt tilbage.




Nej nej nej…..katastrofe