Eddie Howe: Det er svært at komme her og score mål

Eddie Howe kunne onsdag aften se sit Newcastle-mandskab levere endnu et stærkt resultat, da de slog United med 3-0 på Old Trafford.

Newcastle og Eddie Howe fik onsdag aften taget revanche for sidste års Carabao-cup finale. Efter 28′ minutter kunne Almirón bringe gæsterne foran, og senere scorede Lewis Hall og Joe Willock.

Eddie Howe afgav efter kampen et interview til Sky Sports:

– Det var en stærk præstation fra os. Mentaliteten var fantastisk. Vi havde skader og fik endnu én tidligt i kampen. Vi kom med et stærkt modsvar.

Howe kommenterede også på Newcastles tilgang til kampen:

– Vi har ingen chance, hvis spillerne ikke er helt med på hvad vi egentlig gerne vil. Det er virkelig svært at komme her og score de mål vi scorede.

Newcastle og Howe har heller ikke glemt hvad der skete i sidste sæsons Carabao-Cup, da man tabte finalen til Manchester United.

– Vi håber at nå ét enkelt skridt længere end sidste år.

En skræmmende statistik fra kampen, med United-briller kunne findes på det sociale medie, X, også tidligere kendt som Twitter. United havde nemlig flere forskellige spillere, som bar anførerbindet under kampen, end de havde skud på mål.

Forrige artikel

Karakterbogen: Titlen som kampens spiller var meget billigt til salg

Næste artikel

Erik ten Hag: Vi beklager over for vores fans

ANNONCE