Anthony Elanga jubler efter sin scoring mod Atletico

Elanga om første CL-mål: Jeg har drømt om disse øjeblikke

Det var en glad United-målscorer, der stillede op til interview efter at have reddet sit hold til et uafgjort resultat i aften på Wanda Metropolitano.

Det ligner noget af en gennembrudssæson for unge Anthony Elanga. Specielt under Ralf Rangnick, hvor den tyske træner har ikke været bleg for at bringe kantspilleren i spil.

Efter Elanga kvitterede den tillid med en fuldtræffer i weekenden mod Leeds, gjorde han det sørme igen i aften mod Atletico Madrid. Og hovedpersonen selv er da også en glad mand efter aftenens kamp.

– Jeg har drømt om disse øjeblikke som at score i Champions League. Når jeg får muligheden, vil jeg bare gerne tilbagebetale tilliden til manageren ved at give mig 150 procent derude og efterlade intet tilbage i tanken, siger Elanga til BT Sport, og fortsætter:

– Jeg gør alt, hvad jeg kan, når jeg kommer på banen. Når jeg går ind, fortæller jeg mig selv, at jeg er den bedste spiller på banen, og at jeg skal forlade banen som den bedste.

Elanga afslører også, hvad Rangnick sagde for at motivere ham, inden han kom på banen.

– Han sagde til mig, at jeg skulle gøre, hvad jeg altid plejer at gøre. Gøre forsvarerne bange, løbe i dybden, og når jeg fik en mulighed, skulle jeg tage den.

Og det må man sige, han gjorde.

En kamp af to halvlege

Det er ingen hemmelighed, at Manchester United i dag viste to ansigter. Et nedslået ansigt i første halvleg, og et opmuntrende et i anden halvleg. Det er også sådan, Anthony Elanga ser på kampen.

– Vi spillede ikke vores bedste fodbold i første halvleg. Men vi forbedrede os efter pausen, blandt andet takket være de indskiftninger, vi lavede.

Og en af de indskiftninger skete, da Anthony Elanga kom på banen efter 75 minutter, hvor han fem minutter senere kunne score det mål, der sikrede, at udgangspunktet er helt lige inden returopgøret, der venter på Old Trafford om et par uger.

– I dag var kun første halvdel. Det er overstået nu. Anden halvdel venter på Old Trafford, og den skal vi sørge for at blive klar til.

Aftenens kamp på Elanga Metropolitano endte 1-1. Det modsatte opgør i Uniteds hule venter den 15. marts, hvor madrilenerne kommer til byen.

Forrige artikel
Marcus Rashford

United napper vigtigt kryds i Madrid

Næste artikel
Ralf Rangnick og Victor Lindelof

Rangnick: Jeg fatter ikke, hvad vi lavede i første halvleg

ANNONCE