– En drøm at være i United

Memphis Depay var en glad mand, da han i dag officielt blev præsenteret i United.

Memphis Depay blev i dag officielt præsenteret for pressen, det skete ved et pressemøde på Old Trafford, hvor den nye kantspiller var til stede sammen med manager Louis van Gaal.

Nyindkøbet fra de hollandske mestre PSV Eindhoven var naturligvis glad og stolt over skiftet, og glæder sig til livet i verdens største klub.

– Jeg er vældig spændt. Det er jo en drøm der går i opfyldelse. Det er lidt vildt. Det er verdens største klub og min ambition er at vinde titler med klubben. Jeg er den nye dreng i klassen så jeg skal lige falde til, men jeg kan se vi har masser af kvalitet her til at spille med om titlerne, siger Depay.

Den fremmødte presse spurgte naturligvis også ind til hvor på banen Memphis Depay selv ser sig spille. Inden Depay nåede at svare, fik van Gaal afbrudt med “Sig ikke for meget, jeg kender dem”. Depay blev også allerede spurgt om han ser sig som den nye Ronaldo i United.

– Jeg ønsker at være kreativ, det er det som publikum vil se. Ronaldo er en af de bedste i verden, men jeg ønsker ikke at snakke så meget, men derimod lade benene tale inde på grønsværen, lød det fra Memphis Depay.

Herefter fik manager van Gaal ordet, og fremhævede Depays evne til at spille flere positioner på banen som en af styrkerne. Van Gaal tilføjede, at han sagtens kunne se Depay spille helt fremme i angrebet, hvor der kan være ledigt efter det kommende salg af Robin van Persie.

Forrige artikel

Avis: Rafael på vej til Galatasaray

Næste artikel

Bild: Schweinsteiger klar for Manchester United

ANNONCE