– En person blokerede for comeback

Patrice Evra siger til Sky Sport Italia, at han i det forgangne transfervindue var utrolig tæt på at lave comeback for Manchester United, men at en unavngiven person blokerede det mulige skifte.

Den tidligere klubkaptajn Patrice Evra var i januars transfervindue tæt på et comeback til Manchester United. Det fortæller den 35 årige veteran ifølge Manchester Evening News til Sky Sport Italia.

– Jeg var meget tæt på at vende tilbage til Manchester United, siger franskmanden.

– Jeg talte også med Mourinho, men der var en person, hvis navn, jeg ikke vil afsløre, som formentlig ikke brød sig om ideen om, at jeg skulle komme tilbage.

– Fansene ville have elsket det

Evra endte i stedet med at tage fra Juventus til Marseille på en fri transfer, hvor han blandt andre har sluttet sig til landsholdskollegaen Dimitri Payet, og det tror han ærgrer Uniteds fans.

– Selv fansene var entusiastiske og ville have elsket det, men da jeg indså, at United ikke ville gøre noget alligevel, fik jeg min agent til at kigge efter andre hold, fortsætter franskmanden, der dog er glad for, hvor han er endt.

– Vi brugte kun en enkelt dag på at lukke aftalen. De behandlede mig virkelig som en gud, og de gjorde det klart, at deres ønske for at hente mig var stort.

Patrice Evra, der til maj fylder 36 år, skiftede fra Juventus, hvor det blev til 82 optrædener siden skiftet fra Manchester United i 2014. Han nåede at optræde 379 gange for “de røde djævle”.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Optakt: Leicester City - Manchester United

Næste artikel

U18: Sejr mod Wolves

ANNONCE