Endelig fik Sir Alex sin Bellion

Manchester United fik, som forventet, det unge franske talent David Bellion i stalden.
Den unge franskmand har skrevet en 4-årig kontrakt med Manchester United.

Den 20-årige angriber er kommet på en fri transfer, efter hans kontrakt med Sunderland i mandags udløb.
Dog kan Sunderland se frem til at nyde godt af FIFAs transferregler, som siger at Sunderland skal få kompensation for Bellions fodbold “uddannelse”.

Begge parter var efter offentligørelsen meget tilfredse med aftalen.
“Det glæder mig utroligt meget at jeg nu er Manchester United spiller.
Når du er ung som jeg, er denne klub virkelig den store drøm at spille for.
Jeg ser frem til at give mig 100% og ser allerede frem til den nye sæson,” fortalte Bellion efter offentliggørelsen.
Han kan nu se frem til at møde sine nye holdkammerater den 8. juli, hvor første træningssession starter.

David Bellion er født den 27. november 1982 og kommer som nævnt fra Sunderland.
Før Sunderland spillede han i Cannes, som han startede i som 14-årig.
Han blev solgt til Sunderland i 2001.

Forrige artikel

Første del af Uniteds historie oppe

Næste artikel

Beckham fik nummer 23

ANNONCE