Engelske medier: United har ikke planer om at forlænge Valencias kontrakt

Til sommer løber kontrakten ud for Manchester Uniteds anfører, Antonio Valencia, men klubben har ingen planer om at forlænge kontrakten med den 33-årige ecuadorianer. Det melder flere engelske medier i dag, heriblandt, Daily Mail og The Mirror.

Manchester United står, som bekendt, foran en række kontraktudløb nu til sommer.

Læs også: Blog: Hvad skal der ske med alle de spillere, som snart har kontraktudløb?

En af de spillere, som endnu ikke er på lønningslisten til næste sæson, er klubbens anfører og højreback, Antonio Valencia. Man har en option på endnu et år i Valencias kontrakt, som man kan vælge at aktivere, hvis man skulle ønske at forlænge den 33-årige ecuadorianers aftale. Optionen udløber dog i marts måned, og man skal dermed skynde sig såfremt, man fortsat har interesse i også at råde over Valencias kvaliteter i næste sæson.

Skal man tro på udmeldingen fra flere af de engelske medier i dag, har klubben dog ingen interesse i at gøre brug af den option. Det skriver blandt andre Daily Mail, The Mirror og Manchester Evening News.

Ifølge The Mirrors oplysninger er Valencias repræsentanter allerede i dialog med andre klubber omkring en aftale fra næste sæson. Særligt Inter Milan bliver nævnt som en mulig destination for Manchester Uniteds nuværende anfører. 

Valencia har været på kontrakt i klubben siden 2009, hvor han blev hentet til fra Wigan. Dermed kan Valencia til sommer fejre 10-års jubilæum i klubben og således gøre sig fortjent til en testimonial-kamp. 

Valenica har spillet 338 kampe for klubben. Han har scoret 25 mål og lavet 62 assists.

Læs også vores portræt af Valencia her: 8. dec.: Ecuadoriansk granit

 

 

Forrige artikel

Blog: Hvilke ungdomsspillere har en fremtid på førsteholdet?

Næste artikel

Startopstillingen mod Spurs

ANNONCE