Ja du læste rigtigt. Eric Cantona har udgivet sin første single “The Friends We Lost” fredag.
I et interview med The Guardian fortæller Cantona hvordan han som barn gerne ville være musiker og spille hans egen musik på en scene, men troede aldrig på at han havde evnerne til det. Det var indtil nedlukningerne under corona, hvor Cantona gik i gang med at skrive sin egen musik. Og det er der altså nu kommet en single ud af.
Oplev Rasmus Højlund, Christian Eriksen og De røde Djævle på Old Trafford Få de bedste tips i OldTrafford.dk rejseguide
– Jeg er stadig en dårlig guitarist, men god nok til at skrive sange, og jeg skrev måske 30. Jeg gjorde det kun for at komme på scenen, fordi jeg elsker forbindelsen med publikum – fodbold, teater, musik. Og musik, for mig, var drømmen, fortæller den 57-årige franskmand.
Hvad handler sangen så om? Om ikke at spilde sin tid mest af alt fortæller han.
– Døden. Og det handler om den tid vi spilder. Som med familie, nogle gange. Jeg har altid den følelse, at jeg kunne have brugt mere tid med dem. Hver gang jeg gør noget, gør jeg det på 100%, men jeg har altid den følelse af at jeg kunne have gjort mere.
Se Manchester Uniteds kampe på Viaplay
Bliv klar til kampene Læs mere og bestil Viaplay her (reklamelink)
Musikalsk er der særlige personer som har inspireret Cantona og hans stil.
– De sidste som rigtig har inspireret mig var Nick Cave, Leonard Cohen, og Daniel Johnston.
Som han tidligere nævnte, når Cantona gør noget, så gør han det 100%. Dette betyder også at han selv har skrevet alt, og endda lavet en musikvideo.
– Jeg lavede teksten, jeg skrev musikken, jeg skrev og instruerede videoen. Jeg kan gør alt andet end at være ydmyg.
Du kan lytte til sang nedenunder