Christian Eriksen

Erik Ten Hag: Fansene kommer til at nyde Eriksen

Den hollandske træner er begejstret over at have sikret sig Christian Eriksen, efter at klubben offenliggjorde hans ankomst i fredags.

Danmarks største stjerne, Christian Eriksen, er nu at finde i Manchester United, efter klubben hentede ham på en fri transfer. En spiller som Erik Ten Hag ser som en stor tilføjelse til truppen.

– Han er en erfaren spiller. Han har spillet i Italien, i Holland og lang tid i England, så han kender Premier League, fortæller hollænderen.

– Det er en stor fordel at have ham på holdet, og jeg tror, at fansene kommer til at nyde at se ham, for han er kreativ og har idéer.

– Jeg tror især, vores angribere bliver glade for ham, fordi det er ham, som kan få dem involveret i kampene.

Offentliggørelsen af Eriksen kom kun få dage inden, at klubben annoncerede sommeren tredje indkøb i Lisandro Martinez. Ten Hag forklarer, at transfervinduets fokus ikke har været på at hente spillere, men at hente de rette spillere.

– Jeg tror, det at vi har fået ham fortæller alt, for vi har været meget selektive.

– Det var ikke pointen at få spillere ind, men at få de rigtige spillere ind. Jeg er meget glad, at det lykkedes os at hente Christian Eriksen.

Den danske maestro har spillet 237 kampe i Premier League, hvor han har kvitteret med 52 mål og 66 assists. Lad os håbe, det bliver til endnu flere i United.

Forrige artikel

Laird glad for Championship-erfaring

Næste artikel

De Gea og Rashford tilbage i Ten Hags startopstilling - Malacia starter også

ANNONCE