Erik ten Hag: Han er på vej tilbage

Erik ten Hag har talt med TV2 SPORT, hvor han fortæller at Christian Eriksen nærmer sig et comeback allerede i april.

Man skal helt tilbage til d.28. januar for sidst at have set danske Christian Eriksen på banen for Manchester United. I en FA cup kamp mod Reading lavede Andy Caroll en grim tackling på Eriksen, som måtte forlade banen skadet. Meldingerne lød dengang på, at danskeren tidligst ville være tilbage i slutningen af april. Men nu tyder det på at han kan komme tilbage på grønsværen tidligere end forventet. Erik ten Hag har talt med TV2 SPORT og hvor han fortæller at Eriksens genoptræning er gået bedre end forventet.

– Det er meget positivt. Han er helet meget hurtigt. Jeg tror ikke han er klar til søndag, men han vil være klar i april. Han er på vej tilbage, og det er vi glade for.

I Eriksens fravær har der været prøvet forskellige kombinationer på midtbanen og Marcel Sabitzer blev hentet på leje for at dække hullet på midten. Og selvom der har været flotte præstationer, har Eriksen været savnet, og ten Hag glæder sig også til at få ham tilbage.

– Han er en klassespiller, som vi har brug for. Jeg kan ikke vente til han er tilbage.

 

Efter søndagens FA Cup kamp mod Fulham venter en landsholdspause, inden turen går til St James’ Park søndag d. 2. april. Tror I at Eriksen kan nå at være klar til den tid? Giv jeres bud på hvornår I tror Christian Eriksen igen er tilbage for Manchester United i en kommentar under artiklen. 

2 kommentarer
  1. Gode nyheder med Eriksen…godt hvis han er klar til Newcastle når nu Casemiro er yde med karantæne til den kamp.

    GGMU

  2. Han er godt nok os savnet i den grad, vores spil flyder bare lidt bedre med kong Eriksen på banen..🤗❤️
    ❤️🖤GGMU FOREVER ❤️🖤

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Endnu et spansk hold venter i Europa League

Næste artikel

Sky Sport journalist: Qatar delegation vil kigge tæt på ungdoms- og kvindeholdene

ANNONCE