Erik ten Hag: Newcastle er et irriterende hold at spille imod

Erik ten Hag kalder Newcastle for et “irriterende hold” på dagens pressemøde. De forsøger bl.a. at påvirke modstanderne ved hjælp af tidsudtræk, hvilket Manchester United skal forsøge at abstrahere fra på søndag i finalen i Carabao Cup.

Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag, havde nærmest kun afsluttet gårdagens pressemøde, før han endnu en gang skulle møde pressen forud for Carabao Cup-finalen mod Newcastle.

Her faldt snakken på søndagens modstander fra det nordøstlige England. Det er ikke nødvendigvis en rar modstander, hvis man spørger Erik ten Hag.

– Det er et irriterende hold at spille imod, så vi skal finde en måde at vinde på. De prøver at irritere dig. Så vi skal sikre os, at vi spiller vores spil, og at vi fokuserer på vores eget spil.

Bemærkningen fik pressen til at trække på smilebåndet, og den hollandske manager blev også nødt til at uddybe sin kommentar.

– FA og dommerne vil have mere effektiv spilletid, og de (Newcastle red.) har det laveste i ligaen. De er ret succesfulde med det. Det er derfor op til os at få tempo ind i kampen, men vi er også afhængige af dommeren, forklarer han.

Eddie Howe og Newcastle-mandskabet får dog også rosende ord med på vejen fra Erik ten Hag.

– Jeg synes, at det er et godt hold med en klar filosofi om, hvordan de gerne vil spille. Nøgleordet er intensitet. De gør det rigtig godt.

Søndagens Carabao Cup-finale fløjtes i gang klokken 17:30 på Wembley.

Hvordan forventer du, at kampbilledet bliver på søndag? Opret en profil på OldTrafford.dk og giv din mening til kende i kommentarfeltet under artiklen. Så er du samtidig med i konkurrencen om en valgfri Manchester United-trøje fra denne sæson. 

3 kommentarer
  1. Godt ETH…bare få sat dig igennem, det klæder dig, fortsæt endelig den stil, vi er United og nu har vi også noget at have det i….heldigvis.

    Sir Alex var også skarp dengang og modstanderne hadede ham og hans kommentare

    GGMU

  2. Det er så fedt at se den karakter ETH viser, det har dælme været savnet i mange år, så forsæt du bare den stil, jeg elsker det..👏💪🙂
    Glory Glory Man United
    ❤️🖤GGMU FOREVER❤️🖤

  3. Jeg forventer vi brænder banen af, og spiller vores spil, som vi så mod Barcelona i 2.halvleg. Pres, tempo og fornuftig boldomgang. Newcastle har gjort det godt i år, men når jeg ser på deres kampe efter VM, så er det godt nok en blandet landhandel. De har været rimelig til at få point, men også kun spillet mod to, i mine øjne, svære modstandere, Liverpool og Arsenal. De har spillet mod hold, som har været i krise, og ikke gjort det prængende, hverken offensivt eller defensivt. Det et godt nok svært ikke at være meget jubel-optimist. Men ja finaler er altid svære ⚽

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Sabitzers agent: Han elsker Premier League

Næste artikel

Erik ten Hag forud for Carabao Cup-finalen: Det er en stor mulighed

ANNONCE