Eriksen i første United-interview: Ten Hag var afgørende for skifte

I sit første interview som Manchester United-spiller tilskriver Christian Eriksen United-manager Erik Ten Hag stor betydning for sit skifte.

Christian Eriksen er ny United-spiller, og i dag gav han langt om længe sit første interview som United-spiller til MUTV.

Du tilbragte sidste sæson i Brentford, og denne sommer havde du mange andre muligheder, så hvad var det, der lokkede dig til Manchester United?

– Først og fremmest er det fodbolden. Jeg er en fyr, der ønsker at spille fodbold, og jeg synes med de idéer manageren har, og som han også har præsenteret for mig i de samtaler, vi har haft, så kunne jeg se mig selv spille fodbold i Manchester, fortæller Eriksen og fortsætter:

– Samtidigt er det en virkelig, virkelig stor klub – hvis ikke den største.

Da Eriksen bliver spurgt direkte til Erik ten Hags indflydelse på skiftet, tøver danskeren heller ikke med at tilskrive hollænderen stor betydning.

– Meget (stor betydning, red.). Jeg er kommet her for at spille fodbold og ikke alene på grund af logoet. (…) At snakke med manageren og at høre om hans idéer i samtalerne med ham omkring det fodboldmæssige var godt og ideelt i forhold til at træffe beslutningen om at komme til Manchester United, siger danskeren og uddyber:

– Jeg synes, at min spillestil passer fint til hans ideer, og forhåbentligt er det noget, der vil komme til at passe fint sammen. Så selvfølgelig mener jeg, at hans spillestil også passer til min.

Og når der bliver snakket ambitioner, ønsker Eriksen at være med til at bringe Manchester United tilbage til toppen.

– Jeg er sikker på, at ambitionen er at være på toppen igen. Det er klubbens drøm (…), så målet er at sigte så højt som muligt og se, hvor det ender henne. Jeg mener bestemt, at målet er at vinde noget.

Eriksen selv ser da også frem til sin debut for ‘De Røde Djævle’

– Det bliver intenst og forhåbentligt en god måde at starte min karriere i Manchester United – og det perfekte sted at gøre det. Old Trafford.

Du kan se eller læse hele interviewet på manutd.com

Forrige artikel
Cristiano Ronaldo

Ronaldo og Mendes er på Carrington: Sir Alex og Robson er der også

Næste artikel
Alvaro Fernandez

Fernandez underskriver ny kontrakt og lejes ud

ANNONCE