Eriksen: Ser mig selv som 8’er

Fra den danske landsholdslejr sætter Christian Eriksen lidt ord på udviklingen som United-spiller.

Den danske Manchester United-stjerne Christian Eriksen er i disse dage i træningslejr før sæsonens sidste to kampe, nemlig Danmarks to kommende kampe mod Nordirland og Slovenien.

Kampene kommer efter en hård sæson i Manchester United med både op- og nedture, men samtidig også en konsolidering som en lidt mere tilbagetrukket spiller for manager Erik ten Hag.

Til Politiken udtaler Eriksen:

– Det startede i Inter under Conte, hvor jeg spillede mere 8’er og var en opbygningsspiller. Jeg havde en samtale med Erik Ten Hag, inden jeg flyttede til United, hvor vi talte om, hvor han så mig spille på banen. Jeg sagde, at jeg så mig mere som 8’er nu. Det er en rigtig fin rolle. Jeg kan godt lide at være med i opspillet og skabe noget længere nede i banen. Selvfølgelig laver jeg færre mål, men antallet af assister er nogenlunde det samme, lyder det fra danskeren.

Den danskeren nåede at være med i 44 kampe for Manchester United, som førte til 2 mål og 10 assists.

Til avisen fortæller han også lidt om det pres, der ligger som United-spiller, der ikke kan sammenlignes med andre klubber:

– Det er det mest unikke pres, jeg har prøvet i min karriere, selv om jeg også har spillet i andre store klubber. Mediebevågenheden er tre gange større end de andre steder, jeg har været. Alle har en holdning til os. 

Forrige artikel

BBC afviser Reuters: Stadig åbent spil om United

Næste artikel

Pre-season programmet på plads

ANNONCE