ESPN: United er interesserede i hollandsk kantspiller

Ifølge ESPN’s United-korrespondent, Rob Dawson, har de røde djævle følerne ude hos PSV, hvor man skulle være interesserede i den 23-årige kantspillere Cody Gakpo.

Der dukker hele tiden nye navne op i forbindelse med Manchester Uniteds søgen på nye indkøb, og nu er der altså kommet et nyt. 23-årige Cody Gakpo spiller til dagligt kant i PSV Eindhoven, og er angiveligt kommet på Uniteds radar for nyligt. Det skriver ESPN’s Rob Dawson.

Ifølge ham har United allerede markeret deres interesse overfor den hollandske klub, men de har endnu ikke afgivet et bud. I PSV værdisættes spilleren til omkring 35 millioner pund, og det er usandsynligt, at de går med til noget lavere. Robson skriver samtidig, at spilleren selv skulle være meget interesseret i et skifte, skulle klubberne blive enige.

Cody Gakpo er en kreativ offensivspiller, som primært opholder sig på venstrekanten. For PSV har han været garant for mål og assist, hvor han i sidste sæson fik 12 mål og 13 assists. I denne sæsons åbner nettede han også to gange. Dog vi har før set, at der er lang vej fra den hollandske liga til Premier League, og vores venstrekant er måske den position, hvor vi har flest spillere. På den anden sige kan Erik Ten Hags “pull” med de hollandske spillere måske gøre, at det er en af de handler, vi faktisk kan få i hus.

United har nu 22 dage tilbage til at få hentet de nødvendige forstærkninger.

Forrige artikel

Athletic: United dropper Arnautovic efter kritiske fanbreve

Næste artikel

The Athletic: Rabiot har været på listen hele sommeren

ANNONCE