Der går ikke en dag, hvor midtbanespilleren, som i øjeblikket høster stor succes i franske Lyon, ikke bliver nævnt i pressen, hvor han i de seneste par uger, er blevet kædet sammen med de fleste af Europas storklubber – heriblandt Manchester United.
Den ghanesiske kampmaskine, som er spået til at være Roy Keanes efterfølger, har i dag indrømmet, at han med glæde tørner ud for netop United:
””Jeg er godt klar over det,” svarede Essien på journalistens spørgsmål vedrørende interessen fra diverse topklubber.
”Men jeg tænker ikke over det, da jeg har overladt det til min agent.”
”Så jeg tænker kun på at spille fodbold.”
”Jeg kan godt lide Manchester. Jeg kender de fleste af deres spillere og jeg kan godt lide dem. Jeg ville elske at spille i Premier League en dag.”
”Jeg vil med glæde spille for Manchester, men i øjeblikket spiller jeg for Lyon, og jeg bliver nødt til, at koncentrere mig om det.”
”Jeg synes godt om Old Trafford – det er et af de bedste stadions i Europa, men frem for alt, så kan jeg rigtig godt lide manageren [Sir Alex Ferguson],” afslutter Essien overfor journalisten.