Eto”o spøger i United

FC Barcelona lod tidligere på måneden Manchester City forhandle med Samuel Eto’o, efter de havde modtaget et bud på 25 millioner pund fra den nyrige klub…

FC Barcelona lod tidligere på måneden Manchester City forhandle med Samuel Eto’o, efter de havde modtaget et bud på 25 millioner pund fra den nyrige klub. Og hvis man skulle tro City, ville de gøre Eto’o til den bedst betalte spiller i verden.

Det var dog ikke nok for den 28-årige angriber, der efter sigende skulle være mere interesseret i at skifte til en klub, der er med i Champions League. Derfor brød forhandlingerne de to parter imellem tidligere på ugen sammen.

Nu lader det imidlertid til, at den tidligere Mallorca-spiller stadig er på vej til Manchester – denne gang United. Således skriver The Telegraph, at Sir Alex Ferguson er interesseret i landsholdsspilleren fra Cameroun, og at de spanske mestre skulle være klar til at lade ham skifte for mindre en 20 millioner pund, angiveligt for at få plads til David Villa i truppen.

Manchester United har indtil videre hentet Antonio Valencia, Michael Owen og Gabriel Obertan i dette transfervindue.

Forrige artikel

Campbell skifter til Sunderland

Næste artikel

Newcastle betaler stadig Owens løn

ANNONCE