Evans udtaget til landsholdet

Jonny Evans er kommet sig så meget over sin ankelskade, at han har fået grønt lys til at optræde for Nordirland i starten af september.

Nordirland får formentlig glæde af en kampklar Jonny Evans, når de den 7. september møder Rusland i VM-kvalifikationen på udebane og fire dage senere Luxembourg på Windsor Park. 

I hvert fald er den 24-årige forsvarsspiller nu kommet sig så meget over den ankeloperation, han gennemgik før sommerferien, at han er blevet udtaget af den nordirske landstræner, Michael O’Neill. Det skriver The Irish Examiner. 

Jonny Evans vikarierede i store dele af sidste sæson for Nemanja Vidic, der tilbage i efteråret 2011 rev sit ene korsbånd over i katastrofekampen mod FC Basel i Champions League. 

Evans, der tidligere har været udlejet til Sunderland, har endnu ikke fået spilletid i den nye sæson, men var med på bænken mod Fulham. 

Forrige artikel

Carrick tror på Cleverley

Næste artikel

Rooneys skade kan bremse Berbatov-skifte

ANNONCE