Everton afventer Baines-bud

Det forventes, at Manchester United snarligt vil vende tilbage med et forbedret bud på Leighton Baines. Det skriver The Telegraph.

David Moyes har tilsyneladende ikke givet op på at bringe sin trofaste venstreback med sig fra sin gamle klub. Således skulle han være klar til at teste Evertons standhaftighed med et bud på omkring 12 millioner pund, hvilket er et par millioner højere end hvad Liverpool-klubben afslog for et par uger siden.

Da gjorde klubben det også klart, at de forlanger omkring 20 millioner pund for deres højtprofilerede forsvarer. Evertons nye cheftræner, Roberto Martinez, har tilmed for nyligt gjort det klart, at han agter at tilbyde Leighton Baines en kontraktforlængelse.

Leighton Baines har førhen givet udtryk for, at han vil prøve sig af på Champions League-niveau, ligesom et skifte til en klub i det regi vil øge hans chancer for at vriste venstreback-pladsen på landsholdet fra Chelseas Ashley Cole.

Forrige artikel

Nani rygtes til Rusland

Næste artikel

Rio til Rooney: Du vinder mest her

ANNONCE