Evertons Director of Football bekræfter interesse i van de Beek: Kan komme på tale igen

Det er blevet til sølle en kamp for Donny van de Beek i denne Premier League-sæson. Derfor holder Evertons Director of Football, Marcel Brands, øje med hollænderens situation.

Donny van de Beek er gået ind i sin anden sæson som Manchester United-spiller, og den 24-årige hollænder kæmper fortsat med at slå igennem i det engelske.

Allerede i sommer blev van de Beek rygtet til Everton, og nu bekræfter klubbens Director of Football, at der var noget om snakken.

– Vi havde ham på vores liste. I begyndelsen af transfervinduet henvendte vi os til United, men der var det umuligt, siger Marcel Brands i forbindelse med et interview til den hollandske tv-kanal, NOS.

– I slutningen af transfervinduet modtog jeg et opkald af van de Beeks agent, som fortalte, at han måske kunne blive lejet ud. Men i sidste øjeblik blev det annulleret, uddyber Marcel Brands.

Denne sæson har budt på sølle tre kampe, heraf kun seks minutter i Premier League. Og det har Everton for øje.

– Det afhænger af, om United er klar til at samarbejde, men vi er tidligt i oktober, og meget kan nå at ske i forhold til skader. Det er svært at sige lige nu, siger Marcel Brands om, hvorvidt Everton kunne finde på at gøre sig endnu et forsøg på at hente van de Beek til januar.

– Det er en skam for van de Beek, at han ikke spiller. Sådan en knægt vil gerne spille, og han ønsker også at komme tilbage på det hollandske landshold, siger Marcel Brands, som selv er af hollandsk afstamning.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk, så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

Forrige artikel

OldTrafford.dk Podcast: Ronaldos nye klæder og Uniteds sæsonstart

Næste artikel

Blog: Fem ting vi lærte af Uniteds sæsonstart

ANNONCE