Evra er ikke overrasket over Ronaldos succes

Patrice Evra fortæller et par gode historier om den portugisiske stjerne Cristiano Ronaldo fra deres fælles tid i Manchester United.

Cristiano Ronaldos karriere tog for alvor fart under Sir Alex Ferguson i Manchester United. Fra 2007 og til 2009 vandt United med Ronaldo i en meget fremtrædende rolle tre mesterskaber og Champions League en enkelt gang.

Siden har Ronaldo scoret mål på samlebånd for Real Madrid, og skal man tro Patrice Evra, der spillede sammen med Ronaldo i United, så er al portugiserens succes ikke tilfældig.

– Jeg blev inviteret med hjem til ham efter træning en gang. Jeg var træt, men jeg endte med at sige ja. På bordet var der bare salat og helt hvid kylling. Jeg tænkte, der måske kom en rød bøf senere, men det gjorde der ikke, erindrer Evra.

– Da vi var færdige, ville han spille fodbold igen. Vi spillede bolden frem og tilbage – kun to berøringer. Bagefter ville han svømme, og så sauna og jacuzzi. Det var vildt. Det er derfor, jeg rådgiver alle der får det tilbud fra Cristiano til at sige nej. Han er en maskine, han stopper ikke med at træne.

Patrice Evra er under sommerens slutrunde ekspert på ITV, og han fortæller også, hvordan Rio Ferdiand på et tidspunkt lærte om Ronaldos ærgerrighed.

– Ronaldo tabte et spil bordtennis mod Rio foran os andre. Det kunne han ikke have, han var så sur. Så han fik sin fætter til at købe et bord til ham, og to uger efter vandt han så over Rio. Det er sådan, han er, og derfor er jeg ikke overrasket over hans succes.

Fredag aften fik det spanske landshold Ronaldos vindermentalitet at føle, da han nærmest egenhændigt sikrede Portugal 3-3 mod naboerne fra Spanien.

 

 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

OT.dk-anbefaler: Gåsehudsfremkaldende Lukaku-blog

Næste artikel

OldTrafford.dk søger nye frivillige skribenter

ANNONCE