Patrice Evra havde meget svært ved at holde styr på sin direkte modstander Nathan Dyer, da United lørdag gæstede Swansea.
Efter 51 minutter blev Evra pillet ud efter at have flæsket den lille kantspiller og pådraget sig et gult kort, men der ligger måske en forklaring bag Evras slatne præstation.
Således melder Daily Mail, at Evra stillede op til opgøret i det sydlige Wales med sygdom i kroppen. Sygdom som nu gør ham tvivlsom til tirsdagens Champions League-brag mod Benfica.
Med sejr over det portugisiske storhold på Old Trafford, vil United som minimum være garanteret videre deltagelse i Champions League.