Evra ud – Blind ind?

Et salg af Patrice Evra til Juventus er i følge flere medier ganske tæt på, og det kan åbne døren for Daley Blind til United.

Mere og mere tyder på at Patrice Evra skifter til italienske Juventus indenfor få dage. Pt er franskmanden på ferie i Los Angeles efter VM-kampene med Frankrig, men han skulle i følge flere britiske og italienske medier, have spurgt United om lov til at skifte til Juventus.

Evra har ikke indgivet en officiel erklæring om han ønsker et skifte, men United skulle så småt være klar til at lade Evra skifte, selv om det blot er få uger siden han forlængede aftalen med United for endnu en sæson.

Hvor meget Juventus skal betale for franskmanden er der ikke enighed om i medierne, hvor prisen svinger fra 2-5 millioner pund. Evra skal i Juventus være med til at sikre stabilitet og bedre spil i Europa, og italienerne skulle være klar med en sign-on-fee på hele to mio pund til Evra ved et skifte.

Et salg af Evra vil efterlade Luka Shaw som eneste venstreback i truppen, og derfor mener Manchester Evening News at vide, at United atter vil kaste sig over Daley Blind fra Ajax. Blind har haft en glimrende turnering med Holland under VM, og hans alsidighed skulle være et plus i van Gaals bog.

Forrige artikel

Van Gaal med United til USA

Næste artikel

Van Gaal og van Persie ude

ANNONCE