United-anfører Gary Neville udtrykte i går stor utilfredshed med FA”s valg af dommere til topkampene.
Neville mener ikke, at det er de rigtige dommere, der bliver tildelt det tunge hverv at passe fløjten, når topholdene tørner sammen.
Vrøvl, siger tidligere topdommer Jeff Winter.
“Hvis man kigger på den seneste uger, så dømte Alan Wiley Manhcester United mod Sunderland, Martin Atkinson Chelsea mod United. Wiley og Atkinson er to af landets mest erfarne elitedommere. Og så vidt jeg husker, brokkede Sir Alex Ferguson sig alligevel over dommernes indsatser,” siger Winter til Telegraph.co.uk
Han mener ikke – som foreslået af Neville – at der er grund til at oprette en gruppe af elitedommere, der tager sig af de store kampe.
Winter påpeger dog, at de yngre og uprøvede dommere efterhånden skal involveres i de store kampe for at opnå den erfaring og rutine, der skal til for at blive en international topdommer.