Ex-træner sviner Heinze

Vahid Halihodzic og Heinze havde bestemt ikke det bedste forhold til hinanden under deres fælles tid i den franske hovedstad, og det har de øjensynligt…

Vahid Halihodzic og Heinze havde bestemt ikke det bedste forhold til hinanden under deres fælles tid i den franske hovedstad, og det har de øjensynligt fortsat ikke.

Halihodzic mener nemlig, at Heinze siden sit skifte til Old Trafford i maj sidste år, har brugt hver en lejlighed til at svine hans trænerkvaliteter til. Indtil nu har han bare ladet det gå ind af det ene og ud af det andet øre, men efter et intervoew henover weekenden, hvor Heinze kaldte ham selvglad og enerådig, kan han ikke tie længere.

“Indtil nu har jeg ikke reageret, (på hans tilsvinginger, red) men nu kan jeg ikke acceptere det her cirkus mere. Jeg forventede bestemt ikke megen tak fra ham, men han skal til at huske på et par ting.”

“Eksempelvis da jeg kom til i 2003. På det tidspunkt ville Heinze væk, men jeg ville beholde ham og fik præsident Francis Graille til at fordoble hans løn. Han stoppede dog ikke med at beklage sig, for han var utilfreds med, han spillede venstre back, men hvor er det lige han spiller i Manchester United og for det argentinske landshold. Alt den succes han har haft, skylder han PSG en stor tak for.”

“Da hans far dødede gav jeg ham også ti dages ferie sammen med hans gode ven Hugo Leal, så han kunne tage hjem til Argentina. Det har han åbenbart også glemt.”

Det Halihodzic dog finder mest usympatisk ved Heinze er dog hans generelle opførsel under tiden hos den franske storklub – i hvert fald under hans ledelse. Derfor får argentineren lige disse slutbemærkninger med på vejen, selvom han formentlig har mere tralvt med at forberede sig til Confederations Cup-finalen onsdag, end at læse et interview med hans åbenlyst ikke specielt gode, bosniske ven.

“Jeg takkede ham også for hans fine indsats i sæsonen 2003/04, men sagde samtidig, at jeg ikke brød mig om hans opførsel, hans provokerende adfærd, hans skuespil og sidst men ikke mindst hans opførsel overfor mine assistenter. Han viste dem overhovedet ingen respekt, og jeg tror og håber ikke, at han laver det samme nummer overfor Sir Alex Ferguson og hans folk,” lyder svadaen fra Halihodzic.

Forrige artikel

Rygte: Ruud bytter med Jon Dahl

Næste artikel

Armbånd sælges igen

ANNONCE