De Røde Djævle møder Newcastle søndag den 17. april med kick off kl. 15:00.
Den anden semifinale-kamp, Arsenal mod Blackburn, bliver spillet dagen inden kl. 13:15 – begge kampe spilles på The Millennium Stadium i Cardiff, Wales.
Som vi tidligere har kunnet fortælle her på OldTrafford.dk, så har der været stor polemik omkring FAs valg af netop dette stadion, og FA har i dag begrundet deres valg:
”Kamptidspunkterne bliver altid fastlagt efter fuldt samarbejde med politiet og andre sikkerheds autoriteter, og med sikkerheden som første prioritet,” sagde FAs kommunikations-direktør, Adrian Bevington og fortsatte:
”Vi har taget en ansvarlig beslutning, med sikkerheden og rejse-muligheder for de fire klubbers fan i baghovedet.”
BBC afslørede her til eftermiddag, at Manchester United faktisk havde bedt FA om at finde et stadion tættere på Manchester og Newcastle, men da var det for sent.
Bevington fortæller:
”Beslutningen om, at denne sæsons semifinaler i Cardiff blev annonceret i september sidste år. The Millennium Stadium vil der være plads til omkring 30.000 fans fra hver klub, hvilket er mere end et hvert stadion i England.”
Ifølge kampplanerne, så skal Manchester United dagen forinden spille imod Chelsea i Premier League.
Vi ved endnu ikke hvornår det nye tidspunkt for denne kamp bliver.