Marouane Fellaini var i vælten i derby-nederlaget til Manchester City. Først stak han en albue ud mod Pablo Zabaleta og få sekunder senere skulle belgieren have sendt en spytklat i retning af Citys højre back.
Det sidste har Fellaini blankt afvist, og nu giver FA ham medhold i påstanden. Forbundet vil ikke indlede en disciplinærsag mod krøltoppen, og dermed er det udelukket, at Fellaini får karantæne for episoden.
Ifølge flere engelske medier havde dommer Michael Oliver ej heller noteret den påståede spytklat i sin kamprapport.