Der er stille i klubfodboldens verden, hvor de europæiske ligaer nu alle er gået på sommerferie. Dog er der stadig afgørende kampe, der skal spilles i landsholdsregi med de første kampe allerede fra i morgen.
Vi giver dig her det fulde overblik over, hvilke røde djævle du kan opleve i aktion i den kommende landsholdsperiode.
VM-Kvalifikation
Kun en VM-kvalifikationskamp mangler at blive afviklet, nemlig semifinalen mellem Skotland-Ukraine, som skal afgøres på onsdag d. 1 juni.
Scott McTominay er udnævnt i skotternes trup. Og vinder McTominay og co. opgøret, venter Wales, med McTominays djævle-kollega, Dylan Levitt, i truppen, når der skal spilles finale den 5. juni.
🏴 Steve Clarke has named his Scotland squad for our upcoming FIFA World Cup Play-off and UEFA Nations League fixtures. pic.twitter.com/9DnIo8LPPo
— Scotland National Team (@ScotlandNT) May 23, 2022
McTominay og Levitt kan også opleves i Nations League, hvor Skotland og Wales også skal i aktion.
UEFA Nations League
De tidligere vindere af turneringen, Portugal, har Diogo Dalot, Bruno Fernandes og Cristiano Ronaldo med i truppen, når de skal i aktion mod Spanien, Schweiz og Tjekkiet.
Ligeledes har Sverige Anthony Elanga med i truppen for anden gang, og også noget mere rutinerede Victor Lindelöf har fundet vej til den svenske landsholdslejr til kampene mod Serbien, Slovenien og Norge.
I den engelske trup skal man kigge bekymrende langt efter Manchester United-spillere. Harry Maguire er eneste udtagede Røde Djævel, efter spillere som Jadon Sancho, Marcus Rashford og målscorer i VM-finalen, Luke Shaw alle må se med fra sofaen, når England byder Ungarn, Tyskland og Italien op til dans.
Confirming your #ThreeLions squad for our upcoming #NationsLeague fixtures! 🦁
— England (@England) May 24, 2022
Sidste mancunian in red i aktion i Nations League er Rapheal Varane, som tørner ud for Frankrig, når de først får prygl af Danmark på fredag og senere møder Østrig og Kroatien, når de skal forsøge at genvinde Nations League-titlen.
AFCON-Kvalifikation
Eric Bailly og Hannibal Mejbri skal også i aktion for henholdsvis Elfenbenskysten og Tunesien, når der spilles om kvalifikation til African Cup of Nations.
Baillys Elfenbenskysten skal i gruppe H op imod Zambia og Lesotho, selvom landet er vært for turneringen i 2023 og derfor allerede er sikret en plads til turneringen.
Mejbri og Tunesien står foran kampe mod Botswana og Ækvatorial Guinea i kvalifikationens gruppe J.
Internationale venskabskampe
Udover kvalifikationskampe til de forskellige turneringer spilles der også en række venskabskampe.
Blandt andet skal Brasilien, med Fred og Alex Telles i truppen, i aktion mod Sydkorea, Japan og Argentina indenfor de kommende to uger.
Også Edinson Cavani skal i venskabelig aktion, når Uruguay skal spille mod Mexico, USA og Jamaica.
Lista completa! 📝🇧🇷
BORA PRA MAIS UMA!#JogaBola pic.twitter.com/Dk7mKgSbO9
— CBF Futebol (@CBF_Futebol) May 11, 2022